Hero Image undefinedHero Image undefinedHero Image undefinedHero Image undefinedHero Image undefinedHero Image undefined

REDDAP: Power-to-Ammonia Ramme

Det dynamiske Power-to-X-anlæg REDDAP i Ramme, er verdens første anlæg, der vil bruge strøm direkte fra vindmøller og solceller til at producere grøn ammoniak alt efter mængden af sol og vind, der er til rådighed. Den grønne ammoniak kan bruges som gødning og kemikalier, ligesom det giver mulighed for at producere grønt brændstof. En forudsætning, hvis Danmark og resten af verden skal nå klimamålene. REDDAP er blevet til i et partnerskab mellem Skovgaard Energy, Topsoe og Vestas.

  • 59

    MW kapacitet fra sol og vind

  • 8.200

    ton CO2-reduktion

  • 5.000

    ton grøn ammoniak pr. år

Verdens første dynamiske Power-to-X-anlæg

Grøn energiproduktion kan ikke stå alene i den grønne omstilling. Vi skal udnytte energiproduktionen langt bedre, end vi gør i dag. Derfor har vi i Ramme etableret verdens første dynamiske Power-to-Ammonia-anlæg, der kan lagre strøm i form af grøn ammoniak, som på sigt kan blive lige så velegnet til at producere strøm, som kul og naturgas er.


Vi vil bruge overskudsstrømmen fra områdets 87.000 solcellepaneler og seks 2 MW-vindmøller til at danne og lagre ammoniak på dage med meget sol og vind, og på sigt bruge ammoniakken til at producere strøm til elnettet på dage, hvor vi mangler naturens ressourcer.

Når Power-to-Ammonia-anlægget sættes i drift, vil det årligt producere 5.000 ton grøn ammoniak, der kan bruges til gødning og kemikalier, samt har potentialet til at blive til grønt brændstof. Det giver, på anlægget i Ramme, en årlig CO2-reduktion på 8.200 ton. En pioner inden for Power-to-X-teknologien, der senere skal opskaleres til industriel skala.

Få svar på dine spørgsmål

  • Hvor?

    Det dynamiske Power-to-X-anlæg ligger i Ramme i Lemvig Kommune.
  • Hvad?

    Verdens første dynamiske Power-to-Ammonia-anlæg, der skal lagre grøn strøm i form af ammoniak for på sigt at balancere elnettet.
  • Hvorfor?

    Formålet med anlægget i Ramme er at demonstrere Power-to-X-teknologien i produktionen af grøn ammoniak, som kan bruges til gødning, kemikalier og potentielt grønt brændstof.
  • Hvornår?

    Power-to-Ammonia-anlægget åbnes ved en åbningsreception 26. august 2024. Selve idriftsættelsen af Power-to-Ammonia-anlægget sker senere i år.
  • Hvor meget?

    Power-to-Ammonia-anlægget vil årligt producere 5.000 ton grøn ammoniak og har alene en CO2-reduktion på 8.200 ton.
  • Få mere at vide

Hvem står bag anlægget?

REDDAP står for Renewable Dynamic Distributed Ammonia Plant. Bag anlægget i Ramme står et partnerskab bestående af Skovgaard Energy, Topsoe og Vestas. REDDAP har modtaget støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

Læs mere om anlægget